Ikke til at julesneen falder, men til at Tara skal have hvalpe med Terry. Ydermere har jeg i dag lagt en udbetaling på en lille russisk skønhed ved navn Ketlin Garfield. Til daglig skal han dog hedde Ollie, da alle mine whippets har engelske navne.
Jeg er forelsket…..
I dag lørdag d. 19.6.21 kørte Tara, Lily og jeg endnu engang til Vejen. Denne gang var det DKK, som afholdte udstillingen, og som altid var der meget på spil. Håbet var naturligvis at gentage forrige uges succes, men med 54 tilmeldte whippets ville det også denne gang blive svært.
I først omgang gik det dog rigtig fint. Lily fik excellent, men ikke CK, så her stoppede legen for hende. Tara derimod vandt endnu engang åben klasse, og så steg forventningerne betragteligt. Vinderen af åben klasse kommer ofte til at stå som nr. 2 efter en championtæve i konkurrencen om at blive “bedste tæve”, og da championtæven ikke kan bruge certifikatet, fordi den allerede er champion, vandrer det videre til den hund, som kan bruge det – her Tara.
Desværre var dommeren ikke med os i dag, og vi endte som 4. bedste tæve i den samlede konkurrence, men jeg er nu alligvel glad, for samlet set viser det mig, at Tara har potentiale til at blive champion en dag.
Nu ser jeg frem mod Nørresundby d. 10. juli, som nok blive Taras sidste konkurrence, inden der forhåbentligt kommer hvalpe. Jeg venter hver dag, at hun komme i løbetid. 🙂
Tara blev Bedst i Racen (BIR) i går ved Myndeklubbens udstilling i Vejen. Intet mindre end 47 whippets vandt hun over.
Jeg er simpelthen blæst bagover af glæde….
Jeg har ellers taget tingene temmelig afslappet op til denne udstiling. Jeg har ikke rigtig fået trænet nok med hverken Tara eller Lily, men satsede på, at min erfaring ville bære os igennem til et par excellents – måske med lidt CK, hvis vi var heldige.
Ja, faktisk havde jeg taget så afslappet på det, at jeg kom afsted uden en stol at sidde på….
Den næste udfordring var, at der var 12 tæver i åben klasse, hvilket er at sammenligne med en bjergbestigning. Jeg vidste nemlig, at der var nogle meget fine tæver iblandt. Så forventningerne var virkelig ikke store.
Så til min enorme overraskelse, startede vi med at vinde åben klasse, og endnu større da vi efterfølgende blev “bedste tæve”, og så sad nerverne ellers uden på kroppen, da vi skulle konkurrere om titlen “Bedst i racen”. Her stod vi overfor Camilla Heinze og hendes eget opdræt efter Pinnacle Tennesse Whiskey, som mange måske vil kende. Så jeg vidste virkelig ikke, hvilket ben jeg skulle stå på, da dommer Tomas Rholin gik hen mod Tara og jeg med den rød/gule roset!!
Det havde jeg bare ikke set komme…
Lily fik excellent med CK, og det var jeg også vældig godt tilfreds med!
Så alt i alt en vidunderlig dag i gode menneskers selskab, og så må jeg vidst til at træne lidt mere, for nu går jeg efter at gøre Tara til dansk champion.
I disse coronatider kan man godt blive lidt deprimeret, for der er ingen udstillinger, hvor man kan vise sine smukke, dejlige hunde frem…..Men så er der heldigvis Facebook. 🙂
I går dukkede dette billede op i den svenske gruppe for whippets, og billedet viser Tiny Tunes Pocketful of Sunshine aka Daisy, som bor i Sverige hos Emma. Daisy har “siddet model”, og resultatet er da megaflot, synes jeg. Så herfra skal der lyde en tak til Anna-Karin Åkesson for at have gengivet Daisy på bedst tænkelig vis.
Så lidt udstilling bliver det da til inddirekte 🙂
I lørdags var vi til årets sidste udstilling grundet corona. Det var Myndekluben, som afholdte en skøn udstilling i det fineste efterårssolskinsvejr, man kunne tænke sig.
Jeg havde valgt kun at tilmelde Tara, da hun med lidt held kunne nå at få endnu et klubcertifikat, hvilke ville gøre hende til klub-junior-champion.
OG DET LYKKEDES!!!
Tara gjorde en ualmindelig god figur og ud over at vinde klassen for juniortæver, blev hun også 3. bedste tæve i den samlede konkurrence. Og det er rigtig godt klaret af en unghund.
Jeg ser nu rigtig meget frem til næste år, hvor der er gode chancer for, at Tara kan tage endnu flere championtitler i ind- og udlandet, hvis altså fru Corona tillader det. Det krydser jeg fingre for!
Indtil da skal vinteren gå med ringtræning, så Tara og de andre tøser er klar til februar, hvor det går løs igen.
Nå, ja, og så skal jeg også snart byde velkommen til lille Ollie. Men mere om det senere… 🙂
Det var en helt igennem fantastisk dag i lørdags ved Myndeklubbens udstilling i Roskilde. Midt i en coronatid, som ellers lægger sine begrænsninger på alt og alle, var hele 83 whippets tilmeldt til udstillingen, så dagen blev imødeset med stor spænding.
Da jeg stillede både Tara og Lily i juniorklasse, havde jeg fået Josefine Piippo Røschke til at hjælpe med at handle Tara, og det gjorde Josefine til UG. Tara fik nemlig et reserve cert, hvilket betød, at hun blev dansk junior champion, da hun i forvejen har to cert’er. Var jeg lige stolt og glad?!
Samme dag fik Tiny Tunes Dancing In The Dark aka Bjørn, som er ejet af Pernille Junie Pedersen, også sit sidste cert og kan derfor kalde sig dansk champion (DKCH).
Lily fik excellent, hvilket jeg er godt tilfreds med, da jeg lavede et par småfejl, da jeg viste hende, og endelig fik Tiny Tunes Hello Sunshine ejet af Stine Jacobsen også excellent.
Så alt i alt blev det en vidunderlig dag for kennel Tiny Tunes!
I går lørdag var en lidt speciel dag, selvom vi “bare” skulle til LC, hvilket vi jo har gjort så mange gange før, men det var første gang, at Terry skulle løbe, efter han mistede sit ene øje.
Billederne, som alle er taget af Kaj Frøhling, taler vist for sig selv…. 😀
[ngg src=”galleries” ids=”11″ display=”basic_thumbnail”]
I dag er så dag 2. i Terrys nye liv.
Lad mig starte med at sige, at det går godt. Han har jo sandsynligvis været blind i et par uger, så der er ikke den store forandring at mærke på ham, og han er tilsyneladende ikke generet af at være blind på det højre øje. Dog er han lidt mere træt i dag oven på operationen, men vi har da været ved stranden og soppe lidt i det skønne forårsvejr.
På videoen går Terry i forgrunden med sort halsbånd, og man kan godt ane, at der er noget med hans højre øje. Du starter videoen ved at trykke på linket og derefter trykke på pilen i øverste højre hjørne.
For ca. 2 måneder siden tog jeg til dyrlæge, fordi Terry gik og kneb sit højre øje sammen. Det viste sig at være en banal rift på hornhinden, og vi blev sendt hjem med Isathal. En uge senere stod jeg igen hos dyrlægen, da Isathalen ikke syntes at have hjulpet. Igen blev vi sendt hjem med Isathal.
En uge senere måtte jeg igen akut til dyrlægen – ikke noget med at ringe, blot kaste sig ud i bilen og afsted, da hornhinden nu var blevet mælkehvid, hvilket ikke er et godt tegn. Beskeden lød på, at der var gået betændelse i riften, og at Terry derfor skulle opereres dagen efter.
Da jeg henter Terry efter operationen, er beskeden den, at jeg skal tage kontakt med en øjenspecialist i KBH. Min egen dyrlæge kan nemlig ikke rense såret op, da såret er for dybt. Så næste dag kører jeg til KBH, hvor Terry igen bliver lagt i narkose. Operationen går godt, og specialisten er meget optimistisk, og jeg er derfor glad ved udsigten til, at der nu er styr på sagerne.
Jeg skal ikke trætte jer med en lang historie, men blot fortælle, at jeg i perioden efter operationen stod i dyrlægens konsultation i tide og utide for at få den fornødne behandling. Billeder blev taget og sendt til specialisten, og hver gang blev jeg sendt hjem med Atropin, Spersadex og Prednicortone.
Mandagen før påske, da vi igen var til kontrol, måtte min dyrlæge så bede mig om at tage ind til specialisten endnu samme dag, idet øjet var fuld af blod. Så afsted til KBH til undersøgelse, der resulterede i, at specialisten sendte mig hjem med endnu større doser Atropin, Spersadex og Prednicortone. Hvis øjet på nogen måde skulle reddes, skulle blødningen nemlig stoppes NU!
Tirsdagen efter påske til kontrol nr. X (jeg har fuldstændig mistet overblikket over, hvor mange gange jeg har været til dyrlæge med Terry) faldt så dommen: Terry var blevet blind på det højre øje, og det skulle opereres ud så hurtigt som muligt.
Han blev den efterfølgende uge trappet ud af Prednicortone, inden han i går fik fjernet øjet.
Jeg kan næsten ikke rumme det. ?
Billedet viser Terry med det dårlige højre øje.
Denne lykkelige forening på en blæsende dag ved stranden skulle meget gerne resulterer i 6-8 smukke fawn hvalpe, dvs. samme farve som Terry. Min erfaring siger mig, at de vil blive født torsdag d. 28. maj, så der er sat kryds i kalenderen.
Ring eller skriv, hvis du er interesseret i en hvalp. 🙂
