Lige om lidt bliver hvalpene 4 uger og hold da op, hvor er der sket meget på de 4 uger. Fra næsten ingen ting at kunne til i dag, hvor de begynder at løbe rundt på gulvet og bide i alt, hvad der kan bides i. 🙂
Om morgenen sætter jeg mig på gulvet med en kop kaffe, og så komme de hoppende og kravlende op på mit skød for at blive nusset og for at bide lidt i mig. Her elsker de at ligge, og de falder ret hurtigt i søvn, og så må jeg jo pænt blive siddende, til jeg ikke kan trække den længere.
Her en uge efter at hvalpene blev født, ville Enya endelig med ud at gå sammen med os andre. Ikke bare den lille gåtur rundt i kvarteret, men den store tur ud til stranden.
Og nej, hvor hun nød det! Hun løb i store cirkler med Terry efter sig, til hun til sidste var træt og kunne tage resten af turen i et lidt mere behersket tempo. Men da turen så gik hjemad, kunne hun næsten ikke vente på os andre – så travlt havde hun med at komme hen til bilen og hjem til hvalpene. Hun er simpelthen den kærligste og mest omsorgsfulde mor, man kan tænke sig.
I den anledning får I et billede af Enya the Great Mum! 🙂
Hvalpene er allerede her på dag 3 blevet synligt større, end da de lige var født. Det er altid et mirakel at se, hvor hurtigt de vokser. Enya har heldigvis mælk nok til dem alle sammen, hvilket jeg var en lille smule nervøs for, om hun ville have. Og hvalpene dier tilsyneladende i hold, så der ikke er så stor trængsel om pladsen. Det er ganske fornøjeligt at overvære. 🙂 De andre hunde må endnu ikke komme ind til hende, men jeg har ladet dem snuse til een af hvalpene, så de ved, hvad der foregår. Det er rørende at se deres reaktioner, når de kan høre hvalpene pibe – de spidser straks ører og bliver lidt urolige. “Kunne jeg dog bare gøre noget for at hjælpe” er jeg sikker på, at de tænker.
Så er hvalpene blevet to dage gamle. Alle har taget godt på, og de stortrives. De er stort set lige store, og derfor er de svære at se forskel på. Der er dog små farveforskelle, der gør, at jeg har nogenlunde styr på, hvem der er hvem. 
