SHIH TZU

Holly kommer fra den kendte tyske kennel Cyname, og hendes fulde navn er Cyname’s Holly Holunderblüte (DK17052/2011). Hun er husets droning, der med sit milde og kærlige sind ikke gør noget stort væsen af sig, men som de andre hunde respekterer i kraft af, at hun  med sine syv år er den ældste. 

Hun har fulgt mig i tykt og tyndt i alle årene, og som den eneste af mine hunde får hun ALTID lov til at sove i min seng. Det er hendes særlige privilegium. 

Af udseende er Holly rød og hvid og meget flot skruet sammen, hvis jeg selv skal sige det, og jeg er overbevist om, at havde jeg kunnet holde hendes pels bedre, kunne hun have gjort det fortrinligt i udstillingsringen. Hun har nemlig en helt lige ryg, en flot og helt korrekt næse, og endelig har hun et elegant trav.