Asta er nu Dansk Champion!

En lang, men dejlig dag er ved at være slut. “A day to remember”, som det hedder.

Egentlig havde jeg ikke lyst til at tage på udstilling i dag i Ringsted til Myndeklubbens efterårsudstilling, men jeg havde lovet en bekendt, at jeg ville stille hendes whippet, da hun selv er dårligt gående, så det var ikke rigtig en mulighed at melde fra – og jeg havde jo også meldt både Asta og Darcy.

Så afsted måtte vi.

Og som det ofte går, når man mindst af alt forventer det, så sker det!!

Asta stillede naturligvis i championklasse, da hun er BACH, men jeg havde ikke de store forventninger, for feltet af tæver var stærkt. Men hvad kan jeg sige andet end, at hun gjorde det!

Først vandt hun championklasse og fik derfor et klub champion certifikat, og dernæst gik hun hele vejen og blev bedste tæve, hvilket udløste endnu et certifikat, som med et snuptag gjorde hende til dansk champion (DKCH).

Bagefter vandt hun gud-hjælpe-mig også over hanhunden, hvilket betød, at vi skulle i Store Ring og konkurrere om Best in Show-titlen

Jamen altså, Asta…. 🙂

Her kom Asta på en 3. plads (BIS 3)!

Så dagen, hvor jeg egentlig hellere ville være blevet hjemme, blev da bare den bedste dag, men kunne forestille sig!

Well done, girl!

Asta og jeg da hun blev BIR (Bedst i race)