OM MIG

Familien består af mig, Anne Ekenberg, lektor i engelsk og idræt, ansat ved VUC Klar som gymnasielærer samt mine tre voksne sønner.

I 2011 tog jeg DKK’s udvidede opdrætteruddannelse, og i 2017 tog jeg hhv. DKK’s basisuddannelse, DKK’s Adfærd- og håndteringsuddannelse, og endelig blev jeg også certificeret ringtræner under DKK. I 2019 blev jeg endvidere uddannet som ringassistent.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Myndeklubben, hvor jeg varetager stillingen som sekretær, og jeg er også sekretær i Myndeklubbens udstillingsudvalg. Endelig er jeg også mere eller mindre fast skribent for vores klubblad “Myndenyt”.

Mit fokus er først og fremmest at opdrætte sunde, racetypiske hunde med et særdeles godt temperament og med en fremragende socialisering som bagage, når de flytter. Derfor har jeg sædvanligvis kun et kuld om året, og hvalpene vokser naturligvis op inde i huset.