ASTA

KLBJCH Tiny Tunes Love of My Life aka miss Asta – ja, navnet siger vel alt. Hendes navn kommer af, at jeg virkelig så frem til denne parring mellem mine to elskede hunde, Terry og Tara. Hun er så den hvalp, jeg selv valgte at beholde. Asta kommer ydermere af “astro”, som betyder stjerne, så forventningerne til hende er tårnhøje. 

Hun er en humørbombe uden lige, og intet kan bringe hende ud af fatning. I en alder af 8 måneder kan hun fortsat finde på at jagte hønsene lidt rundt i haven, hvilket jeg selvfølgelig nedlægger veto imod. I 10 sekunder ser hun lidt trist ud over at få skældud, men derefter får jeg et frækt “vuf”, og så er hun væk igen ude på nye eventyr og “mischiefs”.

Hun og Ollie er bedste venner, hvilket ikke er så underligt, da de næste er jævnaldrende, og de elsker at jagte hinanden rundt og leget tag-fat, når vi går tur ved stranden.

I udstillingsringen gør hun indtil videre en fremragende figur! Først blev hun baby BIS 2 ved IDS Fredericia, og senere på året i hvalpeklassen blev hun så BIS 1 ved den nationale udstilling i Holbæk, og endelig rundede hun 2022 af med at blive Klub Junior Champion.  Så mon ikke, jeg kan se frem til en lovende udstillingskarriere for hendes vedkommende? 🙂