Selv om hvalpene er blevet 8 uger, er her endnu liv og glade dage i det lille hjem, da endnu 6 hvalpe fortsat “bor hjemme”. I løbet af den kommende uge bliver to hvalpe hentet, og senere på måneden skal smukke Cora flyves til Bornholm, hvor hendes nye familie venter med længsel på hende.
Jeg nyder i høj grad at have dem. De er allerede nu blevetmeget bedre til at gå på toilettet (læs: Tissebakken), så rengøringen fylder væsentligt mindre end for et par uger siden, hvor jeg brugte mindst tre timer hver dag på at gøre rent.
De vil også rigtig gerne uden for g besørge, hvilket også letter rengøringen en del, og nu er vejret jo med os.
Og så er de altså bare smukke, sjove, vidunderlige, kærlige og legesyge. Jeg nyder så meget at kigge på dem, når de tumler omkring. Det får humøret til at stige adskillige grader. 🙂
To drenge mangler dog endnu en blød sofa og deres helt egen personlige opvartere, så ring endelig, hvis du kunne være interesseret i en meget smuk, gylden dreng.
Dagens to billeder er af charmetrolden Daisy. 🙂