Spiser og sover – spiser og sover

Hvalpene er allerede her på dag 3 blevet synligt større, end da de lige var født. Det er altid et mirakel at se, hvor hurtigt de vokser. Enya har heldigvis mælk nok til dem alle sammen, hvilket jeg var en lille smule nervøs for, om hun ville have. Og hvalpene dier tilsyneladende i hold, så der ikke er så stor trængsel om pladsen. Det er ganske fornøjeligt at overvære. 🙂 De andre hunde må endnu ikke komme ind til hende, men jeg har ladet dem snuse til een af hvalpene, så de ved, hvad der foregår. Det er rørende at se deres reaktioner, når de kan høre hvalpene pibe – de spidser straks ører og bliver lidt urolige.  “Kunne jeg dog bare gøre noget for at hjælpe” er jeg sikker på, at de tænker.