Author: anneeken

Jovist er det følgende skrevet lidt på bagkant, men nogle gange skal man bare have tid og ro til at skrive. Og det har jeg i dag, hvor det er vinterferie. 🙂

2024 blev er igen et herligt hundeår. Det blev især året, hvor jeg turnerede rundt i Europa for at vinde fine titler til Asta og Darcy.

Det hele startede med, at Darcy blev Dansk Junior Champion i foråret. Det betød, at der opstod en god mulighed for at gøre ham til International Junior Champion (C.I.B.-J), hvilket er meget fornemt. Så det satte jeg mig som mål.

Darcy skulle bruge tre sejre i juniorklasse i tre forskellige lande for at få titlen, så derfor startede jeg kort tid efter bilen og kørte 2000 km til Bosnien-Hercegovina. Lidt skør er man vel….

Og sørme om det ikke lykkedes ham at vinde er certifikat i juniorklassen. Faktisk vandt han fire gange, så han blev også Bosnien-Hercegovinsk champion ved samme lejlighed.

Jeg havde også taget Asta med, og også hun blev Bosnien-Hercegovinsk champion.

Derefter gik turen først til Leuwen i Belgien og bagefter til Geneve i Schweiz, og begge gange vandt Darcy sin klasse og kunne efterfølgende kalde sig International Junior Champion.

Det var nogle skønne ture med mine dejlige hunde, hvor jeg også mødte en lang række skønne mennesker.

For at fejre Darcys sejre lavede hans søde opdrættere denne flotte announcment, som selvfølglige blev flashet på Facebook. Hvor ellers?! 😀

Desværre så 2024 også et dødsfald i efteråret. Min højt elskede Terry spiste eet eller andet, han fandt på en gåtur. Guderne må vide, hvad det var, men da jeg opdagede det, var det for sent, og han blev sendt over regnbuen. Tabet har efterladt et stort tomrum i mit hjerte – så stort, at jeg endnu ikke har kunnet få mig selv til at fjerne ham fra oversigten over mine hunde.

Så kom dagen, hvor også Darcy fik en titel. I dag, søndag, på DKK’s internationale udstilling i Roskilde, vandt han juniorklassen over en stribe meget smukke juniordrenge, så det var bestemt ikke givet, at Darcy ville vinde klassen. Men det gjorde han og fik dermed sit 3. junior certifikat, hvilket betyder, at han nu Dansk Junior Champion.

Jeg er SÅ stolt over denne dejlige, smukke hund!

Min dejlige, livsglade, fuld-af-krudt som i Mariehønen-evig-glad Mr. Darcy har vundet sit første certifikat ud af forhåbentlig rigtig mange.

Søndag blev han nr. 2 i juniorkonkurrencen, men da nr. 1 allerede var juniorchampion, gik juniorcertet til Darcy. Har man tre af dem, bliver man DKK juniorchampion (DKJUCH).

Han er jo ikke så udviklet af sin alder, og han vil hellere hoppe og danse rundt ringen end at gå pænt, så glæden var så meget større, da jeg ikke havde nogen forventninger overhovedet til hans præstation. Nu kan jeg så godt mærke, at der formentlig kommer til at gå lidt sport i det, og jeg vil prøve, om ikke jeg kan gøre ham til DKJUCH.

Fingers crossed for Nørresundby om en måd

Sikke en weekend jeg lige har haft i Vejen, hvor Myndeklubbens tredobbelte udstilling blev afholdt! Tre dage i bragende solskin med gode venner, smukke hunde og hårdt arbejde var en vidunderlig cocktail for en hundenørd som mig!

Fredag brugte vi på at stille telte op, gøre ringene klar, arrangere blomster (mig) samt ordne de 10.000 andre småting, der følger med det at afholde en udstilling.

Lørdag kl. 9 gik så den første udstilling i gang, og kl. 13 startede den anden udstilling. Både Ollie og Asta klarede sig ganske godt – ja, faktisk klarede især Asta sig så godt, at hun og jeg skulle i Store Ring og konkurrere om titlen som ”Bedst i Mellemklasse”, dvs. vi skulle konkurrere mod de andre mynderacer i samme aldersgruppe.

Men hvis du har læst min blog fra d. 28.10.22, så ved du, at jeg er fast speaker for Myndeklubben. Derfor: Hvad gør man, når man BÅDE skal speake OG løbe med sin hund i Store Ring? Jo, man tager hunden i venstre hånd og mikrofonen i højre hånd, og så starter man med at præsentere de øvrige hunde, så præsenterer man sig selv, hvorefter man løber ind i Store Ring.

Men mens jeg løber, skal jeg så præsentere de hunde, der kommer EFTER mig, så forestil dig, at her løber jeg med Asta ved min side, samtidig med at jeg speaker på livet løs.

Det var simpelthen så sjovt og spøjst, at jeg var ved at flække af grin flere gange undervejs. Og lidt forpustet nåede jeg også at blive.

Derefter skulle dommeren finde sin vinder, og det blev Asta! Igen skulle jeg derfor speaker:

”Og vinderen blev WHIPPET! Rigtig hjertelig til lykke til jer alle sammen med de fine placeringer.”

Hvorefter Asta og jeg løb hen til 1. pladsen og fik taget et fint billede.

På det tidspunkt var tilskuerne også ved at flække af grin, for alle kunne se det komiske i situationen.

Men ikke nok med, at Asta vandt sin klasse efter den første udstilling – hun vandt også udstilling 2 om lørdagen, og dagen efter – søndag – gjorde hun det sørme igen.

Så tre gange fik jeg lov til at løbe i Store Ring med Asta OG mikrofonen, så jeg nåede at blive helt prof til det! 😀

For et par uger siden blev Ollie passet af mine gode venner Hanne og Mathias. De har i forvejen Lily (Tiny Tunes Summer Soft) og ville gerne se, om de evt skulle have en whippet mere.

Derfor fik de lov til at låne Ollie i en uges tid. Hanne og Mathias har før passet Ollie, og han elsker dem (og Lily) overalt på jorden, så jeg var helt tryg ved arrangementet.

Hanne er en meget dygtig amatørfotograf, og som tak for at låne Ollie, tog hun nogle helt fantastiske billeder af ham, som jeg godt vil dele med jer.

Jeg fik Ollie tilbage, da ugen var omme, men det holdt hårdt….

Det blev til 9 smukke hvalpe; 6 tæver og 3 drenge, og jeg er ovenud lykkelig! Tara gik en dag over tid, så jeg nåede at blive en smule nervøs, men i morges begyndte hun at få opblokningsveer, og kl. 11.50 kom den første hvalp. Kl. 16 var vi så færdige, og nu skal vi have skiftet tæpper og have noget godt at spise! 🙂

Hvalpene har mange forskellige farver: To er overvejende hvide med et par “plamager” af brunt/brindled, fem hvalpe er bluefawn-brindled, dvs. samme farve som Ollie, og to hvalpe lurer jeg lidt på endnu. Det kunne se ud som om, de bliver sortbrindled med hvidt, dvs. mørk baggrundsfarve som chokolade og så med striber + hvidt. Det kan dog nå at ændre sig meget over de næste 8 uger, så nu får vi se. Spændende er det i hvert fald. 🙂

Normalt skriver jeg om mine hundes udstillingsresultater på min blok, men i dag vil jeg skrive om en anden form for show. Jeg har nemlig det sidste halve års tid haft den store fornøjelse at virke som speaker ved Myndeklubbens udstillinger rundt om i landet. 

Jobbet er rigtig sjovt, men kan også være lidt stressende, så jeg trækker meget på mit arbejde som gymnasielærer, som også kræver, at jeg er god til at multitaske samt tale godt engelsk ikke mindst.

I store ring, som er selve finalen på udstillingen, skal der bydes hjerteligt velkommen på dansk og engelsk, og dommerne skal bydes velkommen samt præsenteres – også på dansk og engelsk. Tit har Myndeklubben hentet dommere fra udlandet, så her skal jeg forinden have styr på udtalen af dommernes navne. 

Derefter gælder det om at holde styr på, hvem der skal i ringen med hvilke hunde og i hvilken klasse. Intet er jo tilfældigt, og alt skal foregå i den rigtige rækkefølge.

De øvrige medlemmer af udstillingsudvalget og bestyrelsen trækker i trådene i baggrunden, så mit arbejde består mestendels i at læse op fra oversigten. Men nogle gange sker der jo fejl, og der skal jeg helst på et slitsekund kunne se, hvilken hunderace, der nu kommer løbende. Så gælder det om at holde tungen lige i munden, og ikke udnævne en afghansk mynde med den smukke, flyvende pels til en galgo espanol, som har helt glat pels. 🙂 

Det appelerer lidt til mit showinstinkt at give publikum en seriøs, men også en sjov eftermiddag, og jeg nyder det rigtig meget. 

 

Jeg er SÅ lykkelig og kan igen, igen ikke få armene ned i en uges tid – mindst! Ved Myndeklubbens udstilling i Nørresundby d. 9. august blev Tara nemlig “Bedste tæve” og vandt over ca. 30 andre tæver! Især hendes egen klasse – Åben klasse – bestod af 15 meget flotte tæver, så det alene var noget af en bedrift. Derudover skulle hun også vinder over de andre tæver i de øvrige klasser. 

Det gjorde hun, og dermed blev hun Dansk Champion. 🙂

For at blive Dansk Champion skal en hund vinde tre gange, dvs. den skal vinde over alle de andre hunde af samme køn på tre forskellige udstillinger. Det er meget svært, for konkurrencen er hård, og der er som regel mange whippets tilmeldt.  

Min lille frække elskling, Asta, klarede sig også ualmindeligt godt og fik sine to første juniorcertifikater. Hun er altså kun 10 måneder gammel og blot en ranglet teenager, men allerede nu er hun godt på vej til at blive Dansk Junior Champion og Klub Junior Champion. Det bliver spændende, om det lykkes! 

På udstillingen mødte jeg også en lille Terry-baby. Lucca er den sødeste, kærligste og smukkeste lille whippetbaby, der kan opdrives, og jeg er meget forelsket i hende. Heldigvis er hun ejet af en god veninde, så jeg ser hende med jævne mellemrum. Og hvem ved? Måske en dag hun skal med i en avlsklasse med Terry som avlshan. 🙂