LC i Rekkende

I går lørdag var en lidt speciel dag, selvom vi “bare” skulle til LC, hvilket vi jo har gjort så mange gange før, men det var første gang, at Terry skulle løbe, efter han mistede sit ene øje. 

Billederne, som alle er taget af Kaj Frøhling, taler vist for sig selv…. 😀 

[ngg src=”galleries” ids=”11″ display=”basic_thumbnail”]

Terrys øje fortsat…

I dag er så dag 2. i Terrys nye liv. 

Lad mig starte med at sige, at det går godt. Han har jo sandsynligvis været blind i et par uger, så der er ikke den store forandring at mærke på ham, og han er tilsyneladende ikke generet af at være blind på det højre øje. Dog er han lidt mere træt i dag oven på operationen, men vi har da været ved stranden og soppe lidt i det skønne forårsvejr. 

På videoen går Terry i forgrunden med sort halsbånd, og man kan godt ane, at der er noget med hans højre øje. Du starter videoen ved at trykke på linket og derefter trykke på pilen i øverste højre hjørne. 

Ved stranden i dag.

Terrys højre øje

Jeg er grædefærdig….I går tirsdag d. 20. april fik min smukke, dejlige, elskelige og helt igennem vidunderlige Terry fjernet sit højre øje. Historien er følgende…
 

For ca. 2 måneder siden tog jeg til dyrlæge, fordi Terry gik og kneb sit højre øje sammen. Det viste sig at være en banal rift på hornhinden, og vi blev sendt hjem med Isathal. En uge senere stod jeg igen hos dyrlægen, da Isathalen ikke syntes at have hjulpet. Igen blev vi sendt hjem med Isathal.

En uge senere måtte jeg igen akut til dyrlægen – ikke noget med at ringe, blot kaste sig ud i bilen og afsted, da hornhinden nu var blevet mælkehvid, hvilket ikke er et godt tegn. Beskeden lød på, at der var gået betændelse i riften, og at Terry derfor skulle opereres dagen efter.

Da jeg henter Terry efter operationen, er beskeden den, at jeg skal tage kontakt med en øjenspecialist i KBH. Min egen dyrlæge kan nemlig ikke rense såret op, da såret er for dybt. Så næste dag kører jeg til KBH, hvor Terry igen bliver lagt i narkose. Operationen går godt, og specialisten er meget optimistisk, og jeg er derfor glad ved udsigten til, at der nu er styr på sagerne.

Jeg skal ikke trætte jer med en lang historie, men blot fortælle, at jeg i perioden efter operationen stod i dyrlægens konsultation i tide og utide for at få den fornødne behandling. Billeder blev taget og sendt til specialisten, og hver gang blev jeg sendt hjem med Atropin, Spersadex og Prednicortone.

Mandagen før påske, da vi igen var til kontrol, måtte min dyrlæge så bede mig om at tage ind til specialisten endnu samme dag, idet øjet var fuld af blod. Så afsted til KBH til undersøgelse, der resulterede i, at specialisten sendte mig hjem med endnu større doser Atropin, Spersadex og Prednicortone. Hvis øjet på nogen måde skulle reddes, skulle blødningen nemlig stoppes NU!

Tirsdagen efter påske til kontrol nr. X (jeg har fuldstændig mistet overblikket over, hvor mange gange jeg har været til dyrlæge med Terry) faldt så dommen: Terry var blevet blind på det højre øje, og det skulle opereres ud så hurtigt som muligt.

Han blev den efterfølgende uge trappet ud af Prednicortone, inden han i går fik fjernet øjet.

Jeg kan næsten ikke rumme det. ?

Billedet viser Terry med det dårlige højre øje.

Billedet indeholder sandsynligvis: hund og friluftsliv
 
 

Hvalpe i vente

Denne lykkelige forening på en blæsende dag ved stranden skulle meget gerne resulterer i 6-8 smukke fawn hvalpe, dvs. samme farve som Terry. Min erfaring siger mig, at de vil blive født torsdag d. 28. maj, så der er sat kryds i kalenderen.

Ring eller skriv, hvis du er interesseret i en hvalp. 🙂 

Skøn udstillingsdag i Fredericia

Jeg ved godt, at jeg er lidt sent ude, men jeg vil nu alligevel fortælle, hvor godt det gik os, da vi deltog ved Dansk Kennelklubs Internationale hundeudstilling i starten af februar 2020.

Tara og jeg ved Show of Winners

Jeg var jo ret spændt, for det var første gang, at Tara (Video et Taceo of Gentle Mind) skulle stille i en officiel klasse, nemlig juniorklassen, og det var første gang at både Tara og Lily (Tiny Tunes Summer Soft) skulle med til en stor, international udstilling. 

 

Og lad mig sige det med det samme: Det gik fantastisk!!

Først blev Lily nummer 2 i Hvalpklassen og fik en rigtig fin kritik, dernæst vandt Tara klassen for Juniortæver og fik sit første certifikat!! Jamen altså!!! Jeg var helt rundt på gulvet af bar glæde! Får hun yderligere to certifikater, er hun dansk juniorchampion, og med stor sandsynlighed bliver hun så også klubjuniorchampion. Hun har med andre ord en MEGET lovende fremtid foran sig.

Da så konkurrencen om Bedste tæve løb af stablen, gik Tara på knapt 10 måneder hen og blev 4. bedste tæve og slog intet mindre end 28 andre (og ældre) tæver, hvoraf nogen kommer fra meget velrenommerede kenneler. Var jeg lige stolt?! 

Sidst men ikke mindst vandt Terry først åben klasse hanner, og derefter blev han nummer to i konkurrencen om Bedste han og fik reserve cacib. 

Så det var en skøn dag! 

Nu er vi gået i skarp træning frem mod næste udstilling, som er Myndeklubbens forårsudstilling d. 28. marts. 

Opdatering d. 22. april. Coronakrisen har desværre medført aflysninger af alle udstillinger, så om Tara og Lily når at blive juniorchampions må tiden vise. Det er desværre langt fra sikkert. 

Sikke en fantastisk dag!!

I lørdags afholdte Myndeklubben juleudstilling i Køge. Hele 80 whippets var tilmeldt, og ialt var der 247 mynder, som skulle bedømmes. Så der var tale om en meget stor udstilling, så sejren var ekstra sød. Eller rettere sejrene var søde – for jeg vandt rigtig meget!

Først vandt Lily sin babyklasse, mens Wilma (Tiny Tunes Summer Sunshine) blev nummer 2.  Dernæst blev Lily “Bedste Baby”, hvor hun vandt over min egen Tiny Tunes Summer Wind aka Eddy ejet af Sophie og Brian. 

Så var det Taras tur. Hun vandt først hvalpeklasse-tæver, og sørme om hun ikke også blev bedste baby sammenlagt. 

Så nu havde jeg to piger, som skulle i store ring. 

Så var det Terrys tur i åben klasse. Her stillede 12 hanner, og det gik rigtig fint, idet Terry fik excellent med CK. Vi gik dog ikke helt til tops, men det gjorde til gengæld en af Terrys sønner nemlig Tiny Tunes Dancing in the Dark aka Bjørn ejet af Pernille og Frank. Og han fortsatte, hvor mine piger slap, så sørme om ikke Bjørn gik hen og blev “Bedste han”, og til sidste tog han præmien som “Bedst i Modsatte køn” (BIM). Det betød, at Bjørn fik sit andet certifikat, og han mangler nu kun eet certifikat i at blive champion! 

Mange timer senere skulle vi så i store ring, hvor dagens store finaler bliver afholdt. Og her fortsatte jeg sejresstimen. Lily blev “Bedst in Show Baby” (BIS 1), og Tara blev “BEdst in Show hvalp” (BIS 1). 

Så skulle jeg også i ringen med Terry for Allan og Brian (kennel Sea Leopard’s), hvor vi stillede i opdrætterklasse, og igen blev det til en topplacering med en BIS 2, kun slået af en flok ulvehunde. 

Fuldt udviklet tandsæt

Som I kan se på videoen, har hvalpene et tandsæt, som fuldt ud er i stand til at knuse hvalpefoderet – og de er også i stand til at bide hårdt, skulle jeg hilse og sige fra mine tæer, fingre og næse…. 🙂

[ngg src=”galleries” ids=”10″ display=”basic_thumbnail”]

Stemningsbilleder

Så er det igen tid til lidt billeder og en video.  Det er så fantastisk at se hvalpene vokse – det går så stærkt fra nu af og frem til de er 8 uger. Ja, man kan næsten se det på daglig basis. 

Først en video, hvor også huset nye skønhed  3 måneder gamle Tara (Taceo of Gentle Mind) putter og leger med hvalpene, dernæst et par stemningsbilleder også af Tara og hvalpene.

[ngg src=”galleries” ids=”9″ display=”basic_thumbnail”]

Vi bliver så store!

Nu hvor hvalpene er gået over til fast føde, dvs. opblødt hvalpefoder, går udviklingen ekstra stærk. Det proteinholdige foder speeder simpelthen deres udvikling op. Derefter er hvalpene ret mobile sammenlignet med den forrige video, jeg lagde op. Se dem næste spæne rundt…. 🙂 

Så er hvalpene blev rykket til hvalpestuben.

De sidste par daeg er hvalpene begyndt at kravle ud af deres fødekasse, så derfor var det tid at rykke dem over i en mindre indhegning, så de kan begynder at bevæge sig mere omkring under sikre forhold. 

 Ud over de tre billeder får I også lige en lille video. 🙂 

[ngg src=”galleries” ids=”8″ display=”basic_thumbnail”]