Lille Olaf skal til Grønland og bo hos en sød familie, og derfor tog jeg denne lille video af ham, eftersom familien jo ikke “bare” kan komme på besøg. Prøv at se, hvor meget han har udviklet sig på kun 4 uger. Fra at blive født blind, døv og hjælpeløs til nu at stolpere rundt og begynde at bide lidt i sin søster.
PS. Det, som ser ud til at være en orm, der hænger ud af rumpen på ham, er altså bare pels…. 😀
Mit lille gadekryds, MInnie, som er en shih tzu-blanding, elsker hvalpene. Ja, faktisk er hun så glad for dem, at hun hellere end gerne deltager i plejen af hvalpene. Også når de skal slikkes bagi, efter de har spist… Og som billede viser, tager hun også gerne en tjans med at passe på hvalpene, når mor Holly trænger til en pause. 🙂
Her til morgen fik hvalpene så deres første måltid hundemad. Jeg blander hvalpefoder med lunkent vand og blender der så til en lind masse, som hvalpene kan slikke i sig, da de jo ikke har tænder endnu. De første gange, hvalpene skal forsøge sig med at spise, er altid noget værre rod, fordi de vader rundt i maden. Det ser simpelthen så sjovt ud, at jeg aldrig bliver træt af at se det. Selvfølgelig har jeg taget en video af det, og ganske rigtig – den lille sort/hvide pige møver sig ind mellem de andre og hen over maden 🙂
De små ben, som endnu kun består af brusk, er svære at styre, men fra nu af går det hurtigt fremad, og om et par dage vil de begynde at kravle ud af kurven. Det varer heller ikke længe, før de skal have det første måltid rigtig hundemad, og det skal der også tages en lille video af. 🙂
Eet minut senere så det sådan her ud:
Mens vi venter på, at hvalpene bliver lidt ældre og dermed mere mobile, får I lige et sødt billede af far Akito. Han bor til dagligt hos Anja og er opdrættet af Maibritt Michele Kjærgaard, kennel Angelina Zophia. Maibritt er samtidig min gode veninde, som altid er med på at snakke hunde næsten uanset tidpunktet på døgnet. Og jeg må bare sige, at det er skønt at have en veninde, som bare gider hunde lige så meget som jeg selv. 🙂 
1,5 uge er allerede gået – som tiden dog flyver. Hvalpene vokser så fint og flot og stortrives. Holly har masser af mælk, ja, faktisk er hun i rigtig god stand, fordi jeg hver dag bløder hendes mad op i vand, hvilket hun elsker. Så hun kommer nok til at spise lidt for meget.
I dag så jeg også, at der er begyndt at dukke små øjesprækker op som tegn på, at hvalpene lige om lidt også kan se. Derfra varer det ikke længe til de bliver mere sikre på benene og begynder at bevæge sig mere omkring.
Det kan heller ikke vare længe, inden de skal flyttes ind i stuen til os andre, nu hvor Holly ikke er helt så beskyttende overfor dem længere. Det vil passe tante Minnie rigtig godt, for hun er ved at dø af nysgerrighed og længsel efter at være tante for de små.
Så har Holly født sine hvalpe! Fem smukke og dejlige hvalpe blev det til: 3 drenge og 2 piger i farverne sort/hvid og brun/hvid.
Det var en smuk og helt ukompliceret fødsel. Først havde hun opblokningsveer i 12 timer, og så fødte hun ellers hurtigt de fem hvalpe. Min mellemste søn Tobias fik fornøjelsen af at tage imod de første to hvalpe helt alene, og jeg er sikker på, at han vil huske det resten af sit liv. 😉
Min smukke hvalp fra sidste vinter, Tiny Tunes Good Day Sunshine aka Insa, vandt sidste weekend juniorklassen ved udstillingen i Langerwisch i Tyskland. Samtidig fik hun title af “Landesjugendsieger Berlin-Brandenburg 2019”.
Susan Eppenstein-Kiack, som ejer Insa, er jo Enyas opdrætter, og derfor er jeg dobbelt stolt over, at en anerkendt kennel har valgt en hvalp fra mit opdræt, og efterfølgende udstillet Insa med et så foreløbigt flot resultat.
Mummy is very proud! 🙂
Sommerens kuld rummeden en anden skønhed, som fik navnet Insa. Mor Enya kommer jo fra Tyskland – fra kennel Time For, som er en udløber af den berømte kennel Almansor. Susan Eppenstein-Kiack, som opdrættede Enya, skrev til mig, da dette kuld kom til verdenen, og spurgte, om hun måtte købe en tæve. Og det er så Insa. Prøv lige at se, hvor smuk hun er!! Jeg kan slet ikke rumme, at jeg har lavet så smukke hvalpe, og jeg glæder mig sådan til at følge dem i årene fremover. 😀
I søndags blev min elskede og smukke whippethvalp Daisy, som blev solgt til Emma og Henrik i Sverige, udstillet for første gang ved en stor national udstilling for mynder.
Ud af intet mindre end 14 (!!!) tævehvalpe blev Daisy nr. 2 og fik i tilgift en hæderspræmie for at være så smuk. Til sammenligning stiller der normalt 2-3 tæver i hvalpeklassen i Danmark, hvis det går vildt for sig.
Jeg er simpelthen SÅ stolt over resultatet, ikke mindst fordi det er opnået i Sverige, som er et meget stort whippetland sammenlignet med Danmark. Der må sidde nogle svenske opdrættere og klø i sig håret… 🙂
