Skøn udstillingsdag i Fredericia

Jeg ved godt, at jeg er lidt sent ude, men jeg vil nu alligevel fortælle, hvor godt det gik os, da vi deltog ved Dansk Kennelklubs Internationale hundeudstilling i starten af februar 2020.

Tara og jeg ved Show of Winners

Jeg var jo ret spændt, for det var første gang, at Tara (Video et Taceo of Gentle Mind) skulle stille i en officiel klasse, nemlig juniorklassen, og det var første gang at både Tara og Lily (Tiny Tunes Summer Soft) skulle med til en stor, international udstilling. 

 

Og lad mig sige det med det samme: Det gik fantastisk!!

Først blev Lily nummer 2 i Hvalpklassen og fik en rigtig fin kritik, dernæst vandt Tara klassen for Juniortæver og fik sit første certifikat!! Jamen altså!!! Jeg var helt rundt på gulvet af bar glæde! Får hun yderligere to certifikater, er hun dansk juniorchampion, og med stor sandsynlighed bliver hun så også klubjuniorchampion. Hun har med andre ord en MEGET lovende fremtid foran sig.

Da så konkurrencen om Bedste tæve løb af stablen, gik Tara på knapt 10 måneder hen og blev 4. bedste tæve og slog intet mindre end 28 andre (og ældre) tæver, hvoraf nogen kommer fra meget velrenommerede kenneler. Var jeg lige stolt?! 

Sidst men ikke mindst vandt Terry først åben klasse hanner, og derefter blev han nummer to i konkurrencen om Bedste han og fik reserve cacib. 

Så det var en skøn dag! 

Nu er vi gået i skarp træning frem mod næste udstilling, som er Myndeklubbens forårsudstilling d. 28. marts. 

Opdatering d. 22. april. Coronakrisen har desværre medført aflysninger af alle udstillinger, så om Tara og Lily når at blive juniorchampions må tiden vise. Det er desværre langt fra sikkert.