Terrys højre øje

For ca. 2 måneder siden tog jeg til dyrlæge, fordi Terry gik og kneb sit højre øje sammen. Det viste sig at være en banal rift på hornhinden, og vi blev sendt hjem med Isathal. En uge senere stod jeg igen hos dyrlægen, da Isathalen ikke syntes at have hjulpet. Igen blev vi sendt hjem med Isathal.

En uge senere måtte jeg igen akut til dyrlægen – ikke noget med at ringe, blot kaste sig ud i bilen og afsted, da hornhinden nu var blevet mælkehvid, hvilket ikke er et godt tegn. Beskeden lød på, at der var gået betændelse i riften, og at Terry derfor skulle opereres dagen efter.

Da jeg henter Terry efter operationen, er beskeden den, at jeg skal tage kontakt med en øjenspecialist i KBH. Min egen dyrlæge kan nemlig ikke rense såret op, da såret er for dybt. Så næste dag kører jeg til KBH, hvor Terry igen bliver lagt i narkose. Operationen går godt, og specialisten er meget optimistisk, og jeg er derfor glad ved udsigten til, at der nu er styr på sagerne.

Jeg skal ikke trætte jer med en lang historie, men blot fortælle, at jeg i perioden efter operationen stod i dyrlægens konsultation i tide og utide for at få den fornødne behandling. Billeder blev taget og sendt til specialisten, og hver gang blev jeg sendt hjem med Atropin, Spersadex og Prednicortone.

Mandagen før påske, da vi igen var til kontrol, måtte min dyrlæge så bede mig om at tage ind til specialisten endnu samme dag, idet øjet var fuld af blod. Så afsted til KBH til undersøgelse, der resulterede i, at specialisten sendte mig hjem med endnu større doser Atropin, Spersadex og Prednicortone. Hvis øjet på nogen måde skulle reddes, skulle blødningen nemlig stoppes NU!

Tirsdagen efter påske til kontrol nr. X (jeg har fuldstændig mistet overblikket over, hvor mange gange jeg har været til dyrlæge med Terry) faldt så dommen: Terry var blevet blind på det højre øje, og det skulle opereres ud så hurtigt som muligt.

Han blev den efterfølgende uge trappet ud af Prednicortone, inden han i går fik fjernet øjet.

Jeg kan næsten ikke rumme det. ?