Som I kan se, sker der ikke så meget med hvalpene endnu. Helt efter planen spiser og sover de i en uendelighed. 🙂 Enya er den bedste tænkelige mor: Hun løber lige ud og tisser mm. et par gange om dagen, men så drøner hun ind til dem igen og ligger ved dem hele dage og holder dem rene bagi.
Nætterne er fredelige og rolige, hvilket altid er et godt tegn, og de små tager da også fint på. Jeg vejer dem ikke, men holder blot øje med, at alle ser fine og raske ud med små tykke babymaver – og det gør de alle sammen som sagt.