Sikke en udstilling!

Sted: DKKs 3-dages internationale udstilling i Roskilde. 

Hunde: Asta på 8 måneder, Ollie på 1 år og Tara på 3 år. 

Jeg er blæst bagover efter denne weekends fantastiske resultater….

Ollie efter det sidste certifikat var i hus. Billedet er taget af Torben Blach.

Asta: Min højtelskede lille humørbombe gjorde så fin en figur de to dage, hun var tilmeldt. Hun fik begge dage “særdeles lovende” og en fin kritik af dommerne. Hun var alene om at stille i hvalpeklasse, så derfor gik vi uden konkurrence videre til Store Ring, men her blev hun dog ikke placeret. 

Ollie: Han startede fredag med at blive bedste juniorhan og fik derfor sit første juniorcertifikat (cert.). Dagen efter gentog han succeen og fik juniorcert – og blev ydermere 4. bedste han i den overordnede konkurrence og fik reserve cacib. Hvor var jeg stolt!! Og sørme, om ikke han også tog juniorcertet om søndag, hvorved han blev Dansk Junior Champion (DKJUCH).  Jeg kan ikke huske, at det nogen sinde er overgået en anden hund at tage juniorcertet tre dage i rap!! 

Jeg kan fortsat ikke få armene ned… 🙂

Taras resultater er også interessante, men på en anden måde. Fredag fik hun nemlig kun “very good” – et prædikat, som slet ikke passer til hende, men dommerens kritik afspejlede en mistanke, jeg selv har haft igennem noget tid, at hun ikke var glad. Han kunne se det på hendes trav, at der var noget galt. 

Tara efter hun fik en behandling. Se lige det trav!! Billedet er taget af Torben Blach.

Derfor tog jeg hende til en hundeosteopat, som havde en stand på udstillingen, og hun kunne konstatere, at Tara var låst i bækkenet. Så tror pokker, at hun ikke var glad! 

Tabbita fra KynoRehab udvirkede mirakler på en halv time, og så fik Tara ellers en cannabisdråde i munden for at tage ømheden. 

Behandlingen viste sig øjeblikkeligt i resultaterne, for lørdag og søndag fik hun excellent med ck og blev 4. bedste tæve om lørdagen. 

Nu skal vi så bestille tid til Tabbita for en opfølgning, og så har jeg besluttet mig for at tage uddannelsen som hundeosteopat!